Alexandra - Europas smukkeste Dronning (3:6)

Året er 1860 og dronning Victoria er på udkig efter en egnet prinsesse til sin ældste søn, Edward (7.)
Og det er ikke nogen nem opgave. Victoria sympatiserer meget med de tyske hertug- og kongedømmer, og en prinsesse herfra er klart at foretrække.
Men de få ugifte, der er tilbage, er dog en tak for sølle. Rygter vil vide at den russiske zar er ude i samme ærinde, og at han har kig på Christian 9.s ældste datter, Alexandra.
Det får straks Victoria til at rekvirere et fotografi af Alexandra. Om Alexandra vil acceptere at blive gift med Edward, der netop har gang i et nyt, kvindeligt bekendtskab, er kun en formalitetssag.

Edward (7.) bøjer sig for sin mors vilje, men brylluppet bliver udskudt et par år, da Victorias elskede mand, prins Albert pludselig dør.

Alexandra er vokset op i beskedne kår i det Gule Palæ, hvor hun delte værelse med lillesøsteren Dagmar. Begge piger har lært at sy deres eget tøj, og de var vant til at hjælpe til i hjemmet, når hushjælpen havde fri. Da Alexandra - 19 år gammel - kommer til England i 1863 som Edwards brud, er det samtidig til en storslået tilværelse.

Parret bor i Marlborough House i London og på landstedet Sandringham. Deres fem børn har efter dronning Victorias smag en lige lovlig fri opdragelse, men Alexandra er ligeglad. Victoria må ty til sit lugtesalt, når det bliver for meget. Allerede som ung mærker Alexandra en tiltagende døvhed, og i takt med at hun ikke kan høre isolerer hun sig mere og mere med sine børn og hunde. Hun kaster al sin kærlighed på sønnerne, Eddie og Georg, mens døtrene ikke interesserer hende særligt.

Alexandra bliver hurtigt populær. Hun er en skønhed og er den første, der indser, at kongelige skal ses på afstand og derfor er det vigtigt med en ekstra kraftig make-up og små hatte. Hun er Europas smukkeste dronning. Hun går op i velgørenhed og da hun ved en lejlighed stifter bekendtskab med Elefantmanden, John Merrick, bliver hun hans protege resten af hans liv.

Alexandras ældste søn og darling, Eddie, har fra fødslen været sent udviklet, og hans uddannelse til kadet en fiasko. Edward kan ikke udstå sønnens feminine påklædning, med alt for stramt tøj, høje flipper og ekstra lange manchetter. Men i den victorianske højborg er homoseksualitet et unævneligt begreb. Eddie må forloves hurtigst muligt, og da han dør, kun 28 år gammel, af influenza i 1892, går både hans forlovede og tronfølger-titel i arv til lillebroren Georg (6.)

Edward 7. derimod keder sig ikke. Han har smag for det forlystelsesrige liv i London og aviserne boltrer sig i kølvandet af Edwards kvindelige bekendtskaber og deraf følgende skandaler. Alexandra accepterer sin mands levemåde, og da han i 1901 er døende, inviterer Alexandra hans seneste elskerinde, Alice Keppel, til hans dødsleje. Alexandra dør først 25 år senere i 1926.


 

 

Vic'toria, 1819-1901, dronning af Storbritannien og Irland og kejserinde af Indien, barnebarn af George 3. Victoria besteg den britiske trone i 1837 og ægtede 1840 sin fætter Albert af Sachsen-Coburg-Gotha, med hvem hun fik ni børn. Hun stræbte forgæves efter at skaffe en formel stilling til sin mand, der havde stor indflydelse på hendes synspunkter, og efter hans død i 1861 trak hun sig tilbage fra offentlig fremtræden og repræsentation og blev kaldt "enken i Windsor". Ikke uden grund har hun lagt navn til victorianismen, hvis rigide moralske normer og åndelige snæversynethed, mere borgerligt end aristokratisk, hun personligt repræsenterede.
Hun havde oprindelig nærmest sympati for whiggerne, men bevægede sig med årene i mere konservativ retning og fik især sympati for Disraeli, der i 1876 skaffede hende titlen kejserinde af Indien, men i øvrigt overholdt hun de gældende parlamentariske former, fulgte med i regeringsanliggender og øvede i visse situationer indflydelse på de politiske begivenheder. Hendes tyskvenlighed, der var dikteret af Albert, har utvivlsomt haft nogen betydning for Storbritanniens politik over for Danmark i 1848 og 1864.
Victorias tilbagetrukne liv efter 1861 vakte misnøje og hindrede udviklingen af en egentlig popularitet, men hendes meget lange regeringsperiode betød ikke desto mindre, at hun med årene kom til at fremstå som selve symbolet på Storbritannien og Det Britiske Imperium, hvad der blev storslået markeret ved hendes diamantjubilæum i 1897.
 

  

Victorianisme, (efter den britiske dronning Victoria), den levemåde og det værdisæt, som blev fremherskende i Storbritannien i sidste halvdel af 1800-t. og derfra spredtes i Det Britiske Imperium og til store dele af Nordamerika og USA. Borgerskabet, der var periodens kulturbærende klasse, gjorde arbejdsmoral, pligtfølelse, selvstændighed og økonomisk rationalitet til samfundets og den enkeltes moralske fundament og forkastede lystbetonet adfærd, specielt hvis det havde åbenbar seksuel karakter. Især søgte man at afvise eksistensen af kønsdrift hos kvinder samt bekæmpe omtale og diskussion af kønslivet i kunst, litteratur m.m. Med den faktiske udbredelse af prostitution i England netop på dette tidspunkt er victorianismen for eftertiden tillige blevet synonym med officielt hykleri dækkende over en reelt umoralsk praksis. Victorianismen blev udformet i England og USA og baseret dels på traditionen fra den puritanske religiøsitet, dels på en opadstræbende middelklasses instinktive afstandtagen fra aristokratiets traditionelt løsere moralnormer og de lave sociale lags mangel på seksuel og social disciplinering. Gudsfrygt og streng pligtopfyldelse i forholdet til forældre og overordnede blev betragtet som egenskaber, der var nødvendige for at skabe materiel sikkerhed og social opstigen i det nye industrielle samfund.
Nyere forskning har vist, at Victoriatiden var en holdningsmæssig meget sammensat periode, og at den sociale praksis ikke altid svarede til de proklamerede idealer. I britisk stilhistorie bruges ordet victorianisme som betegnelse for klunkestilen i møbelkunst og eklekticismen i arkitektur.