Lille smartphone-opgave
Formålet med projekt: Udvidet viden om smartphones, udviklingstendenser i teknologien samt inddragelse og anvendelse af teori og begreber fra faget. Træne fagets analyserende niveau.
Formelle krav:
Afleveres som gruppeaflevering (3-4 personer), i et Worddokument, med forside, automatisk indholdsfortegnelse, indledning, analyse, konklusion, bilagsoversigt og kildeliste også løbende.
Omfang 8-10 sider ekskl. forside indholdsfortegnelse, litteraturliste, bilagsoversigt, billeder af mobil, (tages med jeres eget kamera og indsat)
Skal desuden afleveres på Fronter i en afleveringsmappe (bemærk jeg sender opgaverne til Urkund for snydetjek).
Opgaveformulering:
Sammenligne to forskellige smartphones med forskellige
operativ- eller styresystemer. Sammenligningen skal mindst indeholde:
Funktionalitet (her skal I virkelig være grundige - glem ikke podcast, mailsynkronisering
Brugervenlighed (prøv selv at definere, hvad I mener med brugervenlighed)
Muligheder for APPs
Inddrag relevante teorier og begreber fra teoribogen fx. brugervenlighed, farver, gestaltlove, skrifttyper m.m.
(kap. 7 og 8 især). Hvis I slet
ikke gør det kan I ikke komme over 7
Udarbejd en teknisk redegørelse og vurdering af de sikkerhedsmæssige
problemer af den ene smartphone, her tænkes bl.a. på data, Wi-Fi®, og
Bluetooth®, virus, hacking i det hele taget. Forklar de tekniske begreber, I
bruger, så I viser, at I forstår dem.
Test foto på begge smartphones og sammenlign kvalitet. (God idé at
fotografere det samme)
Overvej hvordan udviklingen vil gå med hensyn til til smartphone i fremtiden -
hvilke nye ting er på vej? Tag udgangspunkt i mindst en artikel fra fx.
http://www.mobil.nu/ eller andre it-blade
http://www.pc-care.dk/artikel.php?ID=118 (find links her)
Kan man ud fra jeres undersøgelse/analyse konkludere noget om, hvilke brugere jeres smartphones er målrettet mod?
Som et sidste punkt må I meget gerne komme med ris/ros til opgaveformuleringen. Hvad kunne man ellers have spurgt om?
Hjælp til opgaven:
Hvad er en analyse? Analyse betyder her i it-faget, at I inddrager og
anvender teori og begreber fra faget. Når I fx. beskriver smartphones uden at
inddrage teori eller begreber er det beskrivelse eller redegørelse.
Husk at når I kopierer fra nettet uden kildeangivelse er det snyd.
I skal lave løbende kildehenvisninger - altså på hver side, jo flere jo bedre.
Hvordan laver man en korrekt kildeangivelse?
Kig på retteark for bedømmelseskriterier
Birgitte