Kildekritik - hjælp

Husk, at der i samtidshistorie er krav om, at du inddrager en samtidig tekst/kilde i opgaven. I dit afsnit om kildekritik, skal du behandle din tekst/kilde ud fra nedenstående råd. Du skal også forholde dig til det andet materiale, du bruger i opgaven.

Definitioner

 
Materialer er en samlet betegnelse for alt skrevet materiale
 
Tekster er  beretninger  fx oversigtsværker,  kompendier, leksikonartikler - Den Store Danske, Wikipedia -  og lignende. Disse skal kun delvist behandles med den metode, som der lægges vægt på nedenfor.
 
Kilder - altså skriftlige kilder, så som dagbøger, lovtekst, taler, dokumenter, forhandlingsprotokoller o.l. skal behandles efter nedenstående. Typisk samtidige kilder. Kildebegrebet er i denne betydning knyttet til faget historie. Begrebet kilde bruges dog også i ovenstående betydninger, men tingene er desværre ikke altid enkle

 

Når du skal vurdere/være kritisk overfor det materiale/kilder/tekster, du bruger i din opgave,  kan du undersøge følgende:

Hvornår er materialet blevet til? Er det skrevet samtidig med begivenhederne eller er det forfattet kortere eller længere tid efter begivenhederne?

Hvem har skrevet det? Var forfatteren tæt på begivenhederne? Tog han/ hun evt. selv del i dem? Hvilken rolle spillede vedkommende i givet fald? Eller var han/hun på afstand af begivenhederne ?

Er teksten et dokument fx en tale, en redegørelse fra en institution eller et brev, eller er den en beretning, der fortæller om begivenheder , problemer m.m. fx en artikel i en avis/internettet eller uddrag fra en bog?
 

Med hvilket formål er teksten/kilden blevet til – har den en tendens/holdning?

Er den et forsvar for bestemte holdninger, eller indeholder teksten flere forskellige holdninger?

Hvis den er et forsvar for bestemte synspunkter, har materialet/teksten en tendens, som man — evt. gennem en analyse — kan iagttage i tekstens udformning.

Hvis du læser en tekst, der kun beskriver de negative aspekter ved Maos magtovertagelse, så har forfatteren ikke ønsket at medtage de positive aspekter. Så find en anden artikel, der er mere positiv og lav derefter evt. en personlig vurdering.                                                            

Hvis du bruger materiale fra fx et politisk parti, så vær opmærksom på, at partiet næppe ønsker at fremstille sig selv i et dårligt lys. Så suppler altid med en artikel, der er mere kritisk og lav din egen vurdering.

Altså bemærk, at alle tekster/kilder har en tendens/holdning, som kan være mere eller mindre tydelige:

Enten fremgår tendensen/holdningen tydeligt af teksten (det er nok det letteste for dig)

Ellers skal du til at kigge på hvem, der har skrevet teksten (en person ansat i en institution/organisation eller som privatperson)

Ellers skal du kigge på, hvad teksten har med af information og ikke mindst – hvad har teksten ikke med (hvis der f.eks. i en artikel årsager til Hitlers magtovertagelse kun inddrages hans evner som taler, så find en anden artikel, der inddrager fx. den økonomiske situation i Tyskland)

Punkter, som du skal være opmærksom på, når du henter tekster/kilder fra nettet:

Hvem står bag hjemmesiden? En offentlig institution (fx et universitet) eller en forening (hvilken profil/formål har den forening?), et firma, eller en privat-person? Og hvilke af disse typer af sites bør du have mest tillid til? Brug aldrig en privat hjemmeside fra en privat person

Hvad er det overordnede emne for hjemmesiden? Er det relevant for din problemstilling, eller er det ret underordnet?

Hvilke kilder/materialer bygger oplysningerne på? Fremgår det, eller virker dette uklart?

Er det en hjemmeside, der er aktuel, eller er materialet af ældre dato (hvornår er hjemmesiden sidst opdateret?)

Du kan godt bruge Wikipedia, men det skal være med omtanke. Er du i tvivl, så lad hellere være. Skal du fx skrive om emner fra den engelske sprogkreds, kan du finde udmærket og ofte ganske omfattende materiale på den engelsksprogede udgave af Wikipedia.