Hvorfor hedder det en appelsin?
Verdens største by ligger i Kina, hvad hedder den?
Hvor stort er Kina?
Er gennemsnitslevealderen i Kina lige så høj som
i DK?
Kan den kinesiske mur ses fra månen, kan den ses fra rummet?
Kinesiske Mur, Den, Den Store Mur, det ca. 2500 km lange
forsvarsværk, der strækker sig fra Liaodongbugten til det vestlige Gansu.
Den nuværende stenmur er bygget under det sene Mingdynasti (1368-1644)
som forsvar mod nordlige rytterfolk og bestod oprindelig af adskilte
sektioner, der med tiden er blevet forbundet. Muren ligger syd for
resterne af en række mindre jordstampede forsvarsmure og vagttårne, der
stammer fra dynastierne Qin til Jin. Forestillinger om muren som et
langt sammenhængende forsvarsværk fra Qindynastiet skyldes vestlige
missionærer, der var i Kina i 1600-t. Muren er i dag Kinas største
turistattraktion og vigtigste nationale symbol.
Op til hvornår var Kina langt mere udviklet end Vesteuropa?
Kongfucianisme - er det en religion?
Bokseropstanden - har I hørt om den?
Hvad er forskellen på pasta og nudler?
Pekingand, en af de fornemste retter i det nordkinesiske køkken. Anden
"lakeres", ved at man gentagne gange neddypper den i honning eller en
sukkerlage med ingefær. Den lufttørres og ovnsteges over åben ild. Først
serveres det sprøde skind, ledsaget af forårsløg, små pandekager og
blomme- eller hoisinsauce (en sød, krydret sauce baseret på soja),
derefter kødet med samme garniturer.
Kinese'ri, kinamode, Vestens efterligning af kinesiske kunstformer.
Allerede fra 1300-t. blev kinesisk silke kopieret i Italien, og
importeret kinesisk porcelæn blev i 1500- og 1600-t. inspiration for
"det falske porcelæn" på fabrikker i Italien, Nederlandene, Tyskland og
Frankrig. Efter de ostindiske kompagniers oprettelse omkring 1600 tog
importen af kinesiske varer til, og indflydelsen på især kunsthåndværket
voksede. I 1600-t. slog kineseriet også igennem i boligkulturen; de
ældste bevarede interiører findes på Rosenborg i København, udført i
1660'erne af den hollandske lakerer Francis de Bray. For keramikkens
vedkommende benyttede man de kinesiske former, især efter at man i
Meissen 1708-09 havde opdaget hemmeligheden ved fremstilling af "ægte"
hårdt porcelæn. Rokokoen skylder i høj grad indflydelsen fra Kina sit
særpræg. Malere som François Boucher og Antoine Watteau benyttede
kinesiske emner i deres billeder og forlæg til gobeliner, og blade
fremstillet af tidens ornamentstikkere spredtes over hele Europa og
brugtes som forlæg for tapeter, dekorationer på møbler, porcelæn,
fajance og tekstiler. Inden for arkitektur- og havekunst var kinesiske
lysthuse fra slutningen af 1600-t. til 1800-t.s romantiske have en
vigtig bestanddel. Interessen for Kina blev genoplivet med nyrokokoen
ca. 1850, og i 1800-t.s sidste halvdel indtager Vilhelm Dahlerups
Pantomimeteater i Tivoli (1874) en fremtrædende plads. I 1900-t. blev
danske arkitekter som Kaare Klint og Hans J. Wegner inspireret af
kinesisk møbelkunst.