Arbejdsspørgsmål til kompendium om Kina side 3-9


1. Gå ind på http://www.denstoredanske.dk/ og undersøg hvad kolonialisme/imperialisme var (er). Kig i kompendiet og beskriv ultra kort, hvordan imperialismen påvirkede Kina.

2. Hvorfor brød det kinesiske kejserdømme sammen i 1912?

Puyi (Kinesisk:溥儀) (7. februar 1906 i Beijing - 17. oktober 1967 i Beijing) var kejser af Kina mellem 1908 og 1924 (enevældig kejser mellem 1908 og 1912, og formel kejser mellem 1912 og 1924), den tiende og sidste kejser af Qing-dynastiet der herskede i Kina. Han var 2 år da han blev kejser. I praksis blev landet ledet af enkekejserinde Longyu der også underskrev hans abdication i 1911. Qing-dynastiet blev opløst i 1912 og kejserinden døde i 1913. Senere mellem 1934 og 1945 blev han kejser af en japansk lydstat i Manchuriet.

Da han var den sidste af en meget lang række af kejsere (der havde været kejsere i Kina i 2000 år) er Puyi også kendt som den sidste kejser. Han døde i 1967

Kilde Wikipedia

 3. Hvordan var situationen i Kina i mellemkrigstiden - det kan selvsagt kun blive meget overfladisk. Hvilke grupper/aktører/lande bestemte udviklingen?

 

Sun Yat-sen mausoleum i Nanjing, som årligt besøges af rigtig mange mennesker.

Find stederne på Gogle

 

Sun Yat-sen, Sun Yixian, 12.11.1866-12.3.1925, kinesisk politiker, Republikken Kinas første provisoriske præsident 1911-12. Sun betragtes både i Folkerepublikken Kina og på Taiwan som den moderne kinesiske nationalismes hovedskikkelse. Sun blev født i en fattig bondefamilie i kystprovinsen Guangdong; en ældre bror tog ham i 1879 med til Hawaii, hvor han påbegyndte en uddannelse ved vestlige skoler. Efter et medicinstudium i Hongkong 1886-92 besluttede Sun sig for at bruge alle sine kræfter på en revolution mod Qingdynastiet og genrejsningen af Kina. I eksil efter 1895 grundlagde han revolutionære grupperinger, som forbandt oversøiske kinesere med hemmelige selskaber og oprørsgrupper i selve Kina, og han iværksatte en lang række aktioner og komplotter mod Qingstyret indtil dets endelige fald i 1911. Efter sejren måtte Sun imidlertid snart afgive magten til militærmanden Yuan Shikai. Trods sejr til Suns politiske parti, Guomindang, ved parlamentsvalget i 1912 strammede Yuan snart grebet om magten, og i 1913 måtte Sun igen drage i eksil. Fra 1917 søgte han i flere omgange at genetablere en basis i Sydkina, hvorfra det splittede Kina atter kunne samles, og 1923 valgte han at støtte sig til sovjetisk hjælp og indgå en alliance med det nystiftede Kinas Kommunistiske Parti. Guomindang blev reorganiseret og centraliseret 1924 efter sovjetisk forbillede; Sun døde imidlertid året efter og oplevede således ikke fuldbringelsen af sin drøm om en genforening af Kina under Guomindangs ledelse.
Sun Yat-sen er en hovedskikkelse i den moderne kinesiske nationalismes historie. Selvom han kun var præsident fra december 1911 til februar 1912, hyldes han stadig ved årtusindskiftet som landsfaderen på begge sider af Taiwanstrædet. Udateret fotografi.

4. I borgerkrigen efter 2. verdenskrigs afslutning sejrede kommunisterne over Gourmindang, hvorfor?

 

5. Kompendiets beskrivelse af kommunisterne på side 6 viser, at forfatteren var relativt velvilligt indstillet overfor partiet, hvordan kan det aflæses?

 

6. Som sagt - i 1949 havde Maos røde hær erobret hele det kinesiske fastland og Mao var landets ubestridte leder. Hvordan var situationen i Kina ved Maos magtovertagelse?

 

7. Hvorfor rejste Mao til Sovjet i vinteren 1949/50 – hvilken hjælp fik han derfra?

 

8. Hvilke reformer igangsatte Mao?

 

9. Hvordan behandlede Maos styre mulige kritikere af det nye styre?

 

10. Vi kigger desuden lige på lidt billeder fra Den Himmelske Fredsplads verdens største plads, hvilken plads er den næststørste?