Individualisme/
kollektivisme

Magtdistance

Struktureringsbehov

Femininitet

Beskriver i hvilket omfang, den enkelte opfatter sig selv enten som et individ eller som medlem af en gruppe.

Den individualistiske kultur omfatter én selv samt den nære familie (forældre og børn), mens den kollektivistiske omfatter en meget større del af familien.

I den kollektivistiske kultur giver den enkelte person afkald på frihed til fordel for loyalitet med gruppen.

I arbejdsmæssig sammenhæng prioriteres gruppens succes højere end den enkeltes og forholdet mellem arbejdsgiver og ansat betragtes som en slags familiær forbindelse med hvad deraf følger af loyalitet (Familie)

Beskriver i hvilket omfang et samfunds medlemmer accepterer magtforskelle i fx skoler, virksomheder og familien.

Den, der har magten, har ret, hvis der er stor magtdistance. Det forventes at folk med magt har privilegier samt at de udøver deres magt.

Læreren har magten i klasserummet, forældrene i hjemmet og chefen på arbejdspladsen.

I samfund med lav magtdistance forventes, at uligheder mellem mennesker reduceres, at alle har lige rettigheder, at konflikter løses ved dialog, at virksomheder har en flad struktur m.m.

Eleverne har en tendens til at betragte lærere og elever som jævnbyrdige.

Menneskelig eksistens er forbundet med usikkerhed. Den usikkerhed kan mindskes med mange formelle regler og ritualer. Religion eller institutioner, der lover sikkerhed, beskyttelse m.m. spiller en stor rolle.

Kulturer med stort struktureringsbehov er ofte religiøst eller politisk fundamentalistiske*

I kulturer med lille struktureringsbehov har den enkelte borger ikke det store behov for at have en meget fastlagt hverdag fyldt med faste normer og ritualer.

Konkurrenceprægede

Den stærkestes ret

Det enkelte individ stræber efter personlige resultater og forventer belønning

Karriere, materiel succes og fremskridt

I skoles påskønnes faglig dygtighed

Hjælp til de svageste/velfærd

Menneskelig omsorg

Beskedenhed

Ligestilling

Kompromissøgende i konfliktsituationer