Undervisningsnoter
 Identitet = følelser, erfaringer, værdier, syn på sine medmennesker og verden

Det beskrivende kulturbegreb

Helt centralt i arbejdet med kulturelle kompetencer er afklaring af kulturbegrebet. Traditionelt har man ofte arbejdet ud fra det beskrivende kulturbegreb. Det er kendetegnet ved at kultur betragtedes som en homogen og relativ statisk størrelse som var nedlagt i det enkelte menneske. Ud fra dette har man beskrevet og typificeret ”de andre” med udgangspunkt i egne forestillinger om, hvad kultur var.

Det beskrivende kulturbegreb anvendes stadig, om end i modificeret form, og er kendetegnet ved at kultur betragtes som afgrænsede enheder der (som oftest) følger nationale grænser, og man går ud fra at alle i en kultur deler normer og værdier. Ifølge det beskrivende kulturbegreb er det derfor også muligt at identificere kulturelle fællestræk (kerneelementer). Endvidere mener man, at kultur forandrer sig langsomt, og endelig bruger man kultur som forklaring på folks handlinger.

Det beskrivende kulturbegreb kommer imidlertid til kort når man skal beskrive moderne sammensatte og komplekse samfund. Et sådant kulturbegreb kan ikke håndtere moderne flerkulturelle samfund og beskrive sammensatte kulturelle identiteter. Etnisk identitet er kun én blandt de mange identiteter der bestemmer hvem man er.

Det komplekse kulturbegreb

For at håndtere og forstå denne kompleksitet er der i de senere år udviklet et nyt kulturbegreb, det komplekse kulturbegreb.  Ifølge det komplekse kulturbegreb kan kultur ikke afgrænses til en fast enhed, som f.eks. nationen, men er snarere flere fællesskaber som man deler med nogle, men ikke med alle. Kultur er ikke noget man har, men noget der skabes mellem mennesker. Det er genstand for forhandling og derfor i konstant forandring. Endelig bruger man ikke pr. automatik kultur som forklaringsmodel. Man må altid undersøge hvorvidt kultur spiller ind i en given situation før man anvender det som forklaringsmodel.

Hall og Giddens

Hall og Giddens tager begge udgangspunkt i det komplekse kulturbegreb, men hvor Giddens ser individet som et sammenhængende væsen, som har én indre kerne, understreger Hall, at vi ikke har én indre kerne, der vil lede os i alle situationer, men at vi i stedet styres af, hvordan omgivelserne betragter og behandler os.

Identitet - en definition

Hvem man er. Det er noget man finder ud af sammen med andre.

Kulturel identitet - en definition

Kulturel identitet kan forstås på flere måder, men i dette forløb skal det ses som en samlebetegnelse for en række identiteter: national identitet, diaspora identitet (lever udenfor sit oprindelige land), etnisk identitet, social identitet, køns identitet, ungdomsidentitet osv.

Hvis man tager udgangspunkt i det beskrivende kulturbegreb, betyder kulturel identitet, at man har en identitet, som ligner individer fra samme kultur og som kun ændres langsomt.

Hvis man tager udgangspunkt i det komplekse kulturbegreb, betyder kulturel identitet, at man sagtens kan have flere nærmest modstridende identiteter samt at individets identitet ændres konstant (dynamisk) og i samspillet med andre individer. Derfor behøver fx. indvandrere ikke at føle sig splittet mellem flere kulturer.

Identitetsvalg for etniske minoritetsunge (Eriksen)

Den rene identitet er det puritanske og traditionelle valg (konservativ og religiøs). Fører ofte til frustrationer og mangelfuld integration, da strategien kolliderer med omgivelsernes værdsætten af individets mange valgmuligheder.

Bindestregsidentitet vil sige, at man har 2 identiteter og er udbredt i USA, fordi der er tydelige forskelle mellem de to kulturer, der er tale om.

Kreolsk identitet er en blanding af kulturer, at det ikke længere er muligt at tale om bindestreger og grænser.

At flere unge i dag vælger den rene identitet er muligvis en reaktion mod majoritetsbefolkningens manglende anerkendelse.

Strategier hos etniske minoritetsunge

Minoritetsunge vælger forskellige strategier for at få deres liv til at hænge sammen. Der er ikke nødvendigvis tale om et bevidst valg. Strategierne findes sjældent i ren form, de overlapper eller anvendes i forskellige livsperioder.

Uddannelsesstrategien

Elevtyper blandt majoritetsunge i en ungdomsuddannelse:

a. den interesserede - eleven der af egen drift er interesseret og har lyst til at lære og påtage sig et ansvar

b. den lektietyngede - det er ikke lysten, der driver værket, men ønsket om en uddannelse

c. den sociale - det centrale i skolen foregår udenfor klasserummet

d. den umotiverede - man er på alle måder stået af, skolen er irrelevant og man prøver at snyde sig igennem

De 4 elevtyper skal modificeres lidt i forhold til minoritetsunge i en ungdomsuddannelse:

a. satser på socioøkonomisk mobilitet gennem uddannelse. Pigerne håber på større muligheder for at råde over eget liv, evt. udskyde ægteskab, større respekt m.m. i det hele taget et kulturelt frirum væk fra forældrenes kontrol. Pigernes mindre råderum betyder, de har mere tid til lektier.

b. forventninger fra familien om uddannelse - helst videregående. Måske har eleven boglige evner, men ikke interessen eller ingen af delene

c. lægger vægt på samværet med andre etniske unge og danske unge. Man har et frirum i forhold til forældrene (især pigerne vægter dette punkt)

d. minder meget om den danske elev. Hvordan kommer man gennem skoletiden uden at falde for meget igennem.

Barrierer i uddannelseskulturen eksisterer for medlemmer af minoritetskulturen såvel som for medlemmer af majoritetskulturen. Uddannelsessystemet er indrettet til unge fra middelklassen, hvor forældrene har en uddannelse (lidt firkantet). Desuden skal minoriteten slås med kulturforskellene.

Barrierer i familien er nok særligt udtalt for minoriteter (køn, dårlig plads i hjemmet). Det betragtes måske som snobberi at gå i enerum for at læse. Man bryder sig ikke om at have kammerater med hjem. Piger må måske ikke lave gruppearbejde med drenge.

Dog kan ønsket om mobilitet også virke som en stærk drivkraft. Forældrene presser ofte meget på.

Den kollektive strategi

Den kollektive strategi vil sige, at man satser på kulturelle foreninger og mødesteder (mest mænd). De foreningsaktive klarer sig godt, de har gode netværk.

Den religiøse strategi

Hvis man vælger en religiøs strategi kan islam bruges som en kulturel fællesnævner - et fast ståsted om man vil. Den kan måske også bruges til at sikre sig mod arrangeret ægteskab m.m. (kan finde argumenter i Koranen)

Der foregår en intens udvikling af islam i Europa - kaldet euroislam, islam er til forhandling i de forskellige muslimske grupper, der spænder fra meget moderate grupper til mere fundamentalistiske, som er imod demokrati, men ikke nødvendigvis voldelige. De fundamentalistiske grupper tolker Koranen således, at de af Allah åbenbarede love aldrig kan erstattes af love udformet af mennesker.

En traditionel strategi

Denne strategi vil sige, at man forsøger at leve efter det værdi- og normsæt, der findes i forældrenes oprindelsesområde. Typisk er det et traditionelt kønsrollemønster, og kvindens ærbarhed er helt central. Hun skal være jomfru ved ægteskabsindgåelsen og ægteskabet er arrangeret. Ægtefællen er ofte fra oprindelseslandet. Hvis pigerne næsten ikke har kontakter udenfor hjemmet er det helt umuligt at blive integreret i det danske samfund.

Selvmordraten blandt etniske uge er 10 gange højere end blandt danske unge (langt de fleste er piger). Selvmord i en islamisk kultur er stærkt tabebelagt og i de fleste tilfælde er det ikke et råb om hjælp, da familiens reaktion ofte vil være at skælde ud uden at være behjælpelig.

En kriminel strategi

Det skal understreges, at det ikke på nogen måde er en bevidst strategi, men noget der sker, fordi de ofte befinder sig i det offentlige rum, ikke kan klare uddannelsessystemet, er arbejdsløse, de føler sig socialt og samfundsmæssigt marginaliserede, selvom de føler sig hjemme i Danmark. De unge føler, at ordensmagten altid er efter dem, at danskere kigger nedladende på dem. Gruppesammenholdet er troligt stærkt og de får mandlig bekræftigelse. Ofte mangler de unge en faderfigur. De bliver sexistiske, fordi de er i tvivl om deres maskulinitet?

De hårdt kriminaliserede unge kommer fra socialt ekstreme familier.