'Der er intet at forhandle om' - Information Protesterne er tåbelige, de er kontraproduktive og tyder på en meget ringe intelligens. De protesterendes realitetsfornemmelse kan ligge på et meget lille sted, siger Hans Magnus Enzensberger om den islamiske verdens protester over at Jyllands-Posten har bragt 12 tegninger af profeten Muhammed Foto: Polfoto   [YTRINGSFRIHED] Protesterne mod Jyllands-Postens tegninger har den stik modsatte virkning af den, de protesterende vil opnå, mener den tyske forfatter Hans Magnus Enzensberger I november 2005 offentliggjorde den tyske forfatter og samfundsdebattør, Hans Magnus Enzensberger, en større artikel om "den radikale taber". Den måde, menneskeheden har valgt at organisere sig på - med 'kapitalisme', 'konkurrence', 'imperium' og 'globalisering' øger dagligt antallet af tabere, konstaterede han her. "Den radikale taber" er ingen almindelig bølle. "Han isolerer sig, bliver usynlig, vogter over sin vrangforestilling, sparer sin energi og venter på det tidspunkt, hvor han kan slå til," lyder Enzensbergers diagnose. Han betragter sig selv som en taber, der ikke er værd at samle på, og derfor betragter han også andre som værdiløse. "Den eneste løsning på hans problem, han kan få øje på, er at forværre de omstændigheder, der får ham til at lide." Eksempler er faderen, der dræber kone og børn, før han skyder sig selv. Eller manden der barrikaderer sig i lejligheden og skyder på alt og alle, fordi han er bagud med huslejen. Enzensbergers pointe er, at det kan være rene småting, der får den radikale taber til at eksplodere, for han gør det ikke til trods for, at det betyder hans egen undergang, men præcis fordi hans handling udløser den. "På den ene side oplever taberen, i det øjeblik hvor han eksploderer, omsider følelsen af sand magt. Hans handling tillader ham at triumfere over andre ved at udslette dem. Og på den anden side yder han bagsiden af sin magtfølelse retfærdighed, mistanken om at hans eksistens er værdiløs, ved at gøre en ende på den." Islamismens globalisering Ifølge Enzensberger genfinder man den radikale taberpsykologi i verdens terroristgrupper, blot multipliceret. I dette perspektiv analyserer han terrorens udvikling fra Anden Verdenskrig (Hitler bærer ifølge Enzensbergers analyse alle en radikal tabers kendetegn) over Den Kolde Krig og alverdens bogstavskombinationer, der har kaldt sig befrielsesbevægelser eller revolutionære, til i dag. Det nye i nutiden er, ifølge Enzensberger, at den første af den slags bevægelser, der har været i stand til at holde trit med globaliseringen, islamismen, har set dagens lys. "Islamismen er et ideelt middel til at mobilisere radikale tabere, fordi den mikser religiøse, politiske og sociale motiver." Enzensberger påpeger alle islamismens ligheder med tidligere vestlige leninistiske og kommunistiske grupper, samt hvordan islamisterne i det hele taget, såvel ideologisk som teknologisk, har lært det meste af Vesten. Men samtidig er islamisternes destruktive aktioner først og fremmest rettet mod andre muslimer, hvilket ifølge ham ikke er noget tilfælde, men en konsekvens af den radikale taberpsykologi. "Islamisterne er lige så ligeglade som nazisterne var med Tysklands undergang. Som dødens avantgarde har de ingen omsorg for deres brødre i troens liv. I islamisters øjne viser det faktum, at flertallet af muslimer intet ønske har om at sprænge sig selv eller andre i stumper og stykker, blot at de ikke fortjener bedre. Trods alt er den radikale tabers mål at gøre så mange andre som muligt til tabere." Som et finsk teleselskab Hvordan ser der så ud i de arabiske lande, set i dette perspektiv? Siden Kalifatet er det gået støt tilbage, konstaterer Enzensberger - "hvis man ser bort fra indtægterne fra råolie, klarer hele den arabiske verden sig ikke bedre økonomisk end et enkelt finsk telekommunikationsselskab." Og selv for udvinding af råolien er det olieproducerende Mellemøsten totalt afhængig af vestlig teknologisk bistand. Såvel økonomisk som politisk har den arabiske verden været reaktionær og uproduktiv, hvilket ifølge Enzensberger har ført til en hjerneflugt så massiv, at den kan sammenlignes med den jødiske elites exodus fra Tyskland i 1930'erne. "Sandsynligvis med lignende langt-rækkende konsekvenser." "For enhver araber, der tænker over tingene, repræsenterer selve de genstande, hverdagslivet er afhængig af i Maghreb og Mellemøsten en uudtalt ydmygelse - hvert eneste køleskab, hver telefon, stikkontakt og skruetrækker, for ikke at nævne de højteknologiske produkter." Men islamismens radikale taberes handlinger, vil være katastrofale for de arabiske samfund, spår Hans Magnus Enzensberger. "Den mest ødelæggende langtidsvirkning vil ikke blive en byrde for Vesten, den vil lande på skuldrene af den religion, i hvis navn islamisterne handler. Ikke kun flygtninge, asylsøgere og migranter kommer til at lide af den grund. Ud over enhver retfærdighed kommer hele folkeslag til at betale en enorm pris for deres selvudnævnte repræsentanters handlinger. Ideen om, at deres mål, der er slemme nok i sig selv, kan fremmes ved terrorisme, er absurd. Der findes i historien ikke ét eksempel på et regressivt samfund, der har overlevet i det lange løb, når det kvalte sine egne produktive potentialer," konkluderer han. Aldrig i livet I det samme lys ser Hans Magnus Enzensberger sagen om Jyllands-Postens tegninger. Sammenstøddet var uundgåeligt, mener han. Og på spørgsmålet om, hvordan der nu kan findes en civiliseret dialog, lyder svaret, at der ikke findes nogen måde, hvorpå man kan forsone positionerne. "Ironien er, at de mennesker, der protesterer, intet har forstået af mediernes logik. Hvem kendte ude i verden Jyllands-Posten, et lille dansk dagblad, før dette? Nu er den blevet berømt, og tegningerne af Muhammed spredes over det hele. De, der protesterer, har opnået præcis det modsatte af, hvad de var ude på. Flere og flere trykker tegningerne som et tegn på solidaritet," konstaterer Hans Magnus Enzensberger. "Protesterne er tåbelige, de er kontraproduktive og tyder på en meget ringe intelligens. De protesterendes realitetsfornemmelse kan ligge på et meget lille sted." Hans Magnus Enzensberger mener heller ikke, der er noget at undskylde for. "Hvorfor undskylde? Det er muligt, der er nogle, der kapitulerer, men flertallet i Vesten end ikke drømmer om at give sig. Vi er ikke suicidale, skulle jeg som forfatter give mig? Aldrig i livet." Handler denne sag om ytringsfrihed? "Selvfølgelig gør den det. Det har taget os hundredevis af år at nå til, hvor vi befinder os, det kan vi ikke give køb på." De kalder os for hunde, hvordan reagerer du på det? "Personligt er jeg ligeglad. Naturligvis! Vi er vantro, og vi tænker bare, lad dem snakke. Men de har intet begreb om gensidighed. De må kritisere os, men vi må ikke kritisere dem." Debatten i Danmark i de foregående fire måneder har blandt andet gået på unødvendigheden af at bringe tegningerne. Det har været svært at se begrundelsen? "Man kan have indvendinger mod tegningerne, fordi de er smagløse, men når det kommer til bombetrusler og den slags, er der ikke noget at forhandle om."