Den sidste stabile periode i Afghanistan var mellem 1933 og 1973 da landet var under kong Zahir Shah.
I 1973 gennemførte kongens svoger, Mohammed Daoud Khan, et kup.
Daoud og hele hans familie blev myrdet i 1978 da det afghanske kommunistparti overtog styret gennem et kup.
Modstanden mod regeringen som fulgte var betydelig. Derudover var regeringen præget af indbyrdes konflikter. I august 1978 begyndte den amerikanske regering gennem den pakistanske efterretningstjeneste at støtte mujahedin-styrkerne med det mål at trække Sovjetunionen ind i konflikten.
Da regeringen var i fare for kollaps, besatte Sovjet d. 24. december 1979 landet. Mujahedinernes frihedskamp, støttet af USA, Pakistan og andre regeringer, førte til at omkring 15.000 sovjetiske soldater mistede livet i kamphandlinger de næste ti år.
Disse tab samt internationalt pres førte til, at Sovjet trak sig ud i 1989.
Kampene fortsatte mellem forskellige mujahedin-fraktioner i årene der fulgte. Dette førte til en situation hvor forskellige krigsherrer regerede og Taliban opstod. De mest alvorlige sammenstød skete i 1994 da 10.000 mennesker fra forskellige fraktioner blev dræbt i kampene omkring Kabul. Støttet af Pakistan og Pakistans allierede (bland andre CIA) udviklede Taliban sig til en politisk og religiøs magtfaktor og tog til sidst magten i 1996.
Taliban formåede i 1996 at erobre 90% af landet, bortset fra Nordalliancens fæstninger først og fremmest i nordøst. Taliban forsøgte at gennemføre en streng tolkning af islamisk Sharia-lov. Alliancen mellem Pakistan og Taliban gav muslimske terrorister støtte og et trygt gemmested (særlig Osama bin Ladens al-Qaida) og Afghanistan blev centrum for islamisk terrorisme.
Den amerikansk ledede alliances militære intervention som startede 7. oktober 2001 førte til Talibans fald. Angrebet var et svar på terroristangrebet i USA 11. september. Sent i 2001 mødtes ledere fra modstandsgrupperne i Afghanistan og de omkringliggende områder til et mødte i Bonn. Der blev man enige om en plan for oprettelsen af en ny regeringsstruktur med Hamid Karzai som formand for en afghansk overgangsstyre. Efter et landsdækkende Loya jirga i 2002 blev Karzai valgt til præsident.
Udover sporadiske voldelige politiske optøjer og pågående militære aktioner for at udrense resterne af al-Qaida og Taliban, kæmper landet med enorm fattigdom, lokale krigsherrer, en meget svag infrastruktur og titusindvis af landminer.
Afghanistan ledes nu af præsident Hamid Karzai, der blev valgt i oktober 2004. Det nuværende parlament blev valgt i 2005. Blandt de valgte regeringsmænd var tidligere mujahadenere, Talibanmedlemmer, kommunister, reformister og islamiske fundamentalister. 28% af de valgte var kvinder, 3 procentpoint mere end grænsen på 25%, der er garanteret af grundloven. Dette gjorde Afghanistan, der længe var kendt som en kvindeundertrykkede stat under Taliban, til et af de førende lande i verden når det kommer til kvindelig repræsentation i parlamentet. Konstruktionen af en ny parlamentsbygning blev påbegyndt 29. august 2005.