Nyt fra Morsø
Nyhedsbrev, august 2006
 

Efter den varmeste sommer i mands minde står vi på tærsklen til en ny fyringssæson. Selv om de færreste har tænkt på knitrende brænde i ovnen, så er Morsø allerede i fuld gang med at forberede endnu en travl sæson.

  Senest har vi aftalt med nogle af vores medarbejdere, at arbejdsugen forlænges til 48 timer i en periode, så vi kan komme på omgangshøjde med den store efterspørgsel.  
 
  Morsø brænder for miljøet  

Morsøs ovne er godkendt efter de strengeste miljøkrav i verden – det gælder DS/EN, de norske regler for be-grænsning af partikel-udledning og EPA (USA).

 

Du kan meget nemt selv kontrollere kvaliteten af din forbrænding. Gå udenfor og kig på skorstenen: Hvis røgen er næsten usynlig, er forbrændingen (og brændslet) i orden.

 
 

Brændeovne og pejse giver god og miljøvenlig varme, hvis der fyres rigtigt og med det rette brændsel.

Nøglen til miljøvenlig forbrænding er temperaturen i brændkammeret. Jo højere temperatur, jo flere røggasser afbrændes – og jo renere bliver forbrændingen. Hvis temperaturen er for lav, forsvinder røggasserne op gennem skorstenen og ud i omgivelserne.

Tilbage er kun, at du gør dit til at fyre miljøvenligt ved kun at bruge rent træ – ikke malet eller imprægneret træ, tryksager eller plast.

   
 
 
 
 
   

En nyhed med sund økonomi
 
Den nye Morsø 6100 er en lille 5kW ovn, som er ideel til sommerhuse, som varme- supplement eller andre sammehænge, hvor varme-behovet ikke er så stort.
 

Ovnen leveres i
to modeller: Den almindelige lave model med en højde på 75,5 cm og den høje skulp-turelle piedestal-model, som er hele 95 cm høj. Begge modeller kræver kun 15 cm afstand til brand-bart materiale bag ovnen og 40 cm i siderne.

 
 

Det avancerede forbrændingssystem med tilførsel af forvarmet luft sikrer den høje temperatur i brænd-kammeret, som betyder, at næsten alle røggasser afbrændes. På den måde får du både en renere og mere miljøvenlig forbrænding, og en højere udnyttelsesgrad – så ovnen er god for både miljøet og brændselsøkonomien.

Morsø 6100 har et brugervenligt 1-grebs system til at betjene luften og ovnen sætter nye standarder for, hvor let den er at rense og hvor let det er at udskifte sliddele på den.

   
 
  Nyt fra Morsø udgives af
Morsø Jernstøberi A/S
Furvej 6
7900 Nykøbing Mors
Tlf: +45 9669 1900
Fax: +45 9772 2169
Email: stoves@morsoe.com

Ønsker du ikke at modtage Nyt fra Morsø? Klik her for at afmelde.

  Morsø