|
 |
 |
|
 |
 |
|
Vores designere - Anders Nørgaard |
 |
|
 |
|
Fra idé til handling |
|
Processen fra idé til slutprodukt kan være fuld af forhindringer og udfordringer. Anders Nørgaard, Morten Georgsen og Jose Garcia designer møbler, der ikke kun ser fantastiske ud, men som også er både funktionelle og til overkommelige priser. Følg to møblers vej fra designerens første idé til møblernes placering i hjemmene hos mange mennesker verden over. |
 |
|
|
|
Hårdt arbejde gjorde livet lettere |
|
Hopper begyndte som en vision for Anders Nørgaard. Han ønskede at designe en rummelig hvilestol med en let og elegant fremtoning og som efterlod minimale trykmærker på gulvet.
'En lænestol fylder som regel en del, men ved at anvende fletværk og en let stålkonstruktion lykkedes det at tilføje stolen en følelse af lethed. Den er let at leve med, se på og flytte rundt. Det betyder dog ikke, at processen var ligetil.
Da de første streger var tegnet, begyndte jeg at udarbejde tekniske tegninger til vores teknikere. For at understrege stolens lethed, er stålrammen kun forsynet med to led. Dette viste sig som en teknisk udfordring, da sædet er meget bredt og leddene derfor skal være ekstremt holdbare'.
Da den første prototype af Hopper stolen blev leveret, var Anders Nørgaard ikke tilfreds. 'Den var for stor, så jeg gjorde rammen mindre'. |
 |
|
|
Fjedrende og behagelig |
|
'Desuden var nylonfletningen ikke udført i overensstemmelse med mine oprindelige ideer og tegninger. Så jeg bad om en Hopper ramme for at vise, hvordan nettet skulle flettes korrekt. Mens jeg ventede på at modtage rammen, øvede jeg mig på rammen fra en gammel stol derhjemme. Hvis nettet flettes korrekt, opnår man en glimrende siddekomfort. Det er vanskeligt at arbejde med nylontråd, men stolen får et meget moderne, gennemsigtigt udseende, og man opnår en rå og let fjedrende virkning, der gør den behagelig at sidde i. Nettet skal strammes nøjagtigt de rigtige steder, så det løfter sig omkring den bageste ramme. Ellers mærker man stålrammen trykke i ryggen. Da Hopper rammen var blevet leveret, tog det mig en hel dag at flette nettet, men jeg kunne bevise, at min idé virkede i praksis'.
Med den hjemmelavede stol som reference blev den endelige prototype færdig, og Anders Nørgaard var tilfreds. 'Det er en flot, meget behagelig stol, der kan anvendes i mange forskellige sammenhænge og situationer. Og det er, hvad godt design handler om. Den lethed og gennemsigtighed vi har opnået med Hopper stolen er meget moderne, og jeg kan sagtens forestille mig, at stolen vil føre til en hel Hopper familie i fremtiden'. |
 |
|
|
Anders Nørgaard |
|
Anders Nørgaard blev født i 1958 i Sønderborg. Cand. Arch. fra Arkitektskolen Århus 1989. Bor med samlever og to børn Risskov ved Århus.
Han ejer nu tegnestuen Nørgaard Design på Århus Havn, hvor yderligere tre ansatte hjælper med at gøre designtanker til virkelige produkter. |
 |
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
 |
|
|