Ung mor med børn på bro Bytur med smart Oddervogn Mor, lille pige og Oddervognen Mødre i Mindeparken med barnevogne fra Odder

Spørgsmål og svar » Hjul, dæk og slanger

Spørgsmål vedrørende hjulene samt dæk og slanger.

Hvordan undgår vi at punktere?

Svar: For at mindske risikoen for at punktere, kan I montere et dækindlæg mellem dæk og slange. Der er tale om et tykt lag gummi, der stort set forhindrer fremmedlegemer i at trænge ind i slangen.

Kan man få punkterfrie hjul til Odder vognene?

Svar: Alle Odder stel bortset fra X-dream stellet, kan fåes nu med punkterfrie bløde kunststofhjul til samme pris som lufthjul. Nu er der imidlertid kommet et nyt hjul til Odder-stellet, der foruden lufthjulets gode køreegenskaber, har den behagelige egenskab, at det er totalt punkterfrit. Hvis I ønsker at slippe for at skulle lappe hjul på barnevognen, anbefaler vi derfor det nye punkterfri hjul. De punkterfrie hjul kan også monteres på barnevogne produceret siden år 2000.

Kan hjulene på Odder barnevognene ruste?

Svar: På Odder standardstellet er hjulene galvaniseret og pulverlakeret for at rustbeskytte dem så optimalt som muligt. På X-dream stellet er hjulene fremstillet i aluminium, der ikke kan ruste og med rustfrie stålegre. Tidligere anvendte vi forkromede hjul, og de krævede noget mere vedligeholdelse, specielt i vinterperioden, hvor der smides tonsvis af vejsalt på vejene.