Du lærer blandet andet om de strategiske, juridiske og økonomiske forhold ved reklamekampagner, hvordan man anvender forskellige medier i kampagner og hvordan effekten af reklamekampagnerne kan måles.
|
- Markedskommunikation C er placeret på 2. år. Faget er mundtligt
- Faget er meget praksisorienteret og arbejder med hvorledes kommunikation på et marked kan anskues og gribes an fra bunden af
- Der arbejdes med konkrete kampagner fra virkelighedens verden og der arbejdes kreativt med egne ideer og opgaver
- Vi inddrager således løbende små opgaver, artikler og cases til individuelt eller gruppearbejde
- Diskussioner baseret på teori, modeller og eksempler fra virksomheders aktuelle kommunikation er en fast del af faget
- Faget er derfor meget levende, således at vi kan indfange de nyeste kommunikationsfænomener og sætte dem til diskussion
|
- Hvordan søger organisationer og virksomheder til enhver tid at fremme bestemte opfattelser i deres omverden? Vi arbejder med analyser af virksomheders eller organisationers samlede kommunikation over tid
- Mange virksomheder tilbyder kunderne næsten de samme produkter. Gennem kommunikationen kan virksomheder adskille sig selv og deres ydelser fra andre virksomheder. Vi undersøger, hvordan konkurrenter i kampagner og gennem en koordineret strategi finder deres positioner på markedet
- Kampagner har mange kanaler at få budskaber ud til forbrugerne på. Du lærer i projekter med udgangspunkt i feltstudier, hvordan et budskab kan formes og hvor gode og dyre de enkelte medier er til forskellige formål
- Ved at undersøge hvordan virksomheders kommunikation både nationalt og internationalt er udformet ud fra en overordnet strategi, træner vi forståelsen for de enkelte elementers forskellighed og indbyrdes sammenhæng
|