Matematik B
Formål

Faget beskæftiger sig både med teoretiske og praktisk orienterede emner. Du bliver i stand til at overskue, analysere og vurdere matematiske sammenhænge, både i hverdagen og i erhvervsmæssig sammenhæng. Du opnår en forståelse af matematikkens rolle i samfundet.

Placering mv.

  • Faget ligger på 1. og 2. år af hhx og kan tilvælges på A-niveau på 3. år
  • Faget spiller i udvalgte områder sammen med Virksomhedsøkonomi, Afsætningsøkonomi og Finansiering
  • Faget er både mundtligt og skriftligt. Der afholdes både skriftlig og mundtlig eksamen
  • Metodisk arbejdes med fagets undersøgende sider samt anvendelse af faglige modeller og metoder
  • IT-redskaber anvendes, herunder grafregner og it-programmer

Eksempler på indhold

I matematik, niv. B får du bl.a. viden om:

  • Algebra (regning med symboler)
  • Den klassiske geometri, hvor vægten lægges på beregning af trekanter
  • Matematisk analyse, dvs. værktøjer til bestemmelse af forskellige funktionstypers egenskaber bl.a. med det formål at kunne tegne funktionernes grafer
  • Beskrivende statistik, som beskriver datamængder ved nøgletal og grafer
  • Finansiel regning, dvs. rentesregning med annuiteter og kapitalværdi som funktion af tiden
  • Lineær programmering, der optimerer en produktion mht. overskud eller omkostninger under hensyntagen til givne betingelser