Information > Historien

Historien

Vores grundlægger Jørgen B. Jensen drev slagterforretning på Gjøl Bredning ved Limfjorden. Energisk og fuld af ideer som han var, startede han samtidig et pølsemageri. Det gjorde ham i 1938 til "fabrikant". Derefter flyttede man til et nedlagt mejeri i Skalborg. Produktionen udviklede sig imidlertid til et større sortiment af pølseprodukter, bl.a. den berømte røde GØL PØLSE, som alle kender i dag. I 1967 flyttede fabrikken til Mosevangen i Svenstrup beliggende lige syd for Limfjorden. Virksomheden er i dag et familiefortagende.

Efter den seneste tilbygning råder virksomheden i dag over et område på 50.000 kvm. og der er ca. 600 personer ansat.

I dag bliver der produceret mere end 100 forskellige pølse- og pålægsprodukter hos Gøl. Og igennem et internationalt net af agenter og distributører bevæger produkterne sig langt ud over de danske grænser til det øvrige Europa, Mellemøsten, Sydamerika og USA.

Vi stiller store krav til os selv og de produkter vi leverer. Al forarbejdning foregår udelukkende på grundlag af vore egne, gennemprøvede opskrifter, og kun de allerbedste ingredienser slipper gennem nåleøjet i vores indkøbsafdeling. Det mener vi ganske enkelt skal til for at kunne producere de pølse- og pålægsprodukter, moderne, kvalitetsbevidste forbrugere efterspørger.

Alle Gøls produkter er sikret ved kontrol af processer og færdigvarer ifølge vores kvalitetsstyringssystem.
Det foretages kontrol af råvarer og færdigvarer og de kritiske kontrolpunkter er udpeget til overvågning ifølge virksomhedens HACCP-program.

De veterinære myndigheder fører løbende tilsyn med Gøls systemer for produktsikkerhed og hygiejne og godkender disse. Samtidig fører danske og udenlandske kunder tilsyn med produktionslokaliteter og kvalitetsstyringssystem ved besøg og inspektioner. Gøl er EFSIS-godkendt. Kundernes og myndighedernes godkendelsesstempel er vores stolthed og anerkendelse for kvalitetsprodukter af højeste standard.

Til toppen

    Udskriv
 Pølsefabrikken GØL  •  Mosevangen 1  •  9230 Svenstrup  •  Tlf: 96 37 37 37  •  goel@goel.dk