|
Produkt info Tilsætningsstoffer i fødevarer skal opgives med E-numre. Dette gør sig gældende for både naturlige-, naturidentiske- og kunstige tilsætningsstoffer.
Hos Hjem-IS bruger vi ingen kunstige farver eller tilsætningsstoffer, hvilket gør sig gældende for selve isene, men også for pynt, vafler, tyggegummikugler m.m anvendt til isene. Det eneste vi har tilsat, er masser af god smag fra naturlige råvarer af høj kvalitet.
Vores råvarer udvælges med omhu og vi bruger fx. det bedste syltetøj, rigtig chokolade, vanille, den fineste kakao, knasende nødder, blød nougat og masser af solmoden frugt fra udvalgte frugtavlere i syd og nord.
Nedenfor finder du listen over de naturlige tilsætningsstoffer, vi anvender hos Hjem-IS. Deklarationen på hver enkelt is finder du under vores sortiment. Hos Hjem-IS har vi nemlig intet at skjule.
E 141 Chlorophyll-kobber-komplex Chlorophyll er ekstrakt fra grønne planter. E 160 Gulerodsfarve (carotenioder) Naturligt forekommende i en lang række levnedsmidler, især i gulerødder. Alfa-, beta- og gamma-caroten fremstilles ved ekstraktion fra levnedsmidler og er en ikke særligt veldefineret blanding af forskellige carotener. Carotenerne er såkaldte pro-vitamin A. Det vil sige, at de i kroppen omdannes til vitamin A. E 160 c Paprikafarve Farvestof som forekommer i rød peber (paprika). E 162 Rødbedefarve (betaniner) Betaniner er de stoffer, som giver rødbeden sin røde farve. Tilsætningsstoffet rødbedefarve er et mere eller mindre oprenset udtræk af rødbeder. Almindeligt rødbedeafkog betragtes som levnedsmiddel. E 401 Natriumalginat Hovedparten af algin kommer fra tang, der er høstet ud for Californiens kyst. Ud fra algin fremstilles alginsyre, og deraf de andre stoffer (alginater). Alginat benyttes som stabilisator og fortyknings-/géleringsmiddel. Alginat bruges ofte som stabilisator i is og frosne desserter, hvor det giver en cremet konsistens og forhindrer dannelsen af for mange iskrystaller. I marmelade bruges alginat som géleringsmiddel (ligesom husblas og gelatine). E 407 Carrageenan Et kulhydrat, der udvindes af en særlig rødalge. Navnet kommer fra den irske havneby Carragheen. Man har i Irland i århundreder brugt carrageenan– også kaldet irsk mos– i buddinger. Carrageenan benyttes som stabilisator, fortyknings- og geleringsmiddel. Blot 5 g/kg giver en tyktflydende opløsning. E 410 Johannesbrødkernemel Et kulhydrat, der kommer fra johannesbrødtræets frø. Træet gror i Middelhavsområdet og frugterne har været spist siden oldtiden. Af frugtens frø kan udpresses et mel. Melet benyttes som stabilisator og fortykningsmiddel. Bruges ofte i forbindelse med carrageenan (se foregående E 407). I is medvirker det til, at isen bedre kan tåle temperaturforandringer, det vil sige let optøning og derpå nedfrysning igen. E 412 Guargummi Kulhydrat, der udvindes af frøene fra guarplanten. En bælgplante, der meget ligner soja. Anvendes som fortykningsmiddel og stabilisator. Guargummi er et af de mest anvendte fortykningsmidler. Bruges ofte som stabilisator til is. Kan sammenlignes med andre vandopløselige fortykningsmidler som stivelse og gelatine. E 440 Pectin Pectin er et kulhydrat, der forekommer i mange frugter og grøntsager, hvor det styrker cellevæggene. Når frugt modner og bliver blød, er det bl.a., fordi pectinet nedbrydes. Som tilsætningsstof fremstilles det ud fra citron- eller appelsinskaller (indeholder ca. 30% pectin). Efter udtrækning, opkoncentrering og tørring fås et fint pulver. Benyttes som fortykningsmiddel (geleringsmiddel). Pectin danner nemt geleer i sure levnedsmidler med højt sukkerindhold. Hovedparten af pectinen anvendes i marmelader. E 461 Methylcellulose E 466 Natriumcarboxymethylcellulose Cellulose er et kulhydrat, der udgør hovedparten af plantefibre. Bomuld er næsten 100% ren cellulose, medens det i andre planter udgør 50% af cellevæggene. Stoffet benyttes mest som stabilisator og fortykningsmiddel. Derudover bruges det som bindemiddel i tabletter og fyldstof i fibertilskud. I slik bruges det til at hindre sukker i at krystallisere. I is benyttes det til at give en bedre struktur og sikre, at iskrystallerne ikke bliver for store. E 471 Mono- og diglycerider af spisefedtsyrer Fedtstoffet består af fedtsyrer og glycerol. På glycerol kan være hæftet fra 1-3 spisefedtsyrer og de hedder glycerider. Med 1 fedtsyre hæftet på hedder det monoglycerid, med 2 fedtsyrer diglycerid og med 3 fedtsyrer triglycerid. Mono- og diglycerider dannes fra fedt, både i maden og når fedt fordøjes. Hjem-IS bruger spisefedtsyrer fremstillet af vegetabilsk spisefedt. E 322 Lecithiner Lecithin er et fedtstof, der findes i store mængder i æggeblommer og sojabønner. Lecithiner letter sammenblandingen af vand og olie og har en antioxidant virkning. Hjem-IS bruger lecithin fra sojabønner. E 330 Citronsyre Citronsyre findes i særligt store mængder i citron, hvorfra citronsyre også udvindes. Det er et surhedsregulerende middel, som bruges i limonader og frugtis. Kunstige sødemidler E-951 Aspartam: Består af aminosyrerne asparginsyre og phenylalanin. De 2 aminosyre er naturlige stoffer, de findes i proteiner i f.eks. ost, frugt og grøntsager.
Aspartam søder 200 gange mere end sukker. Indholdet af aspartam i Light Bæger, Maxi Smart og Light Pind van/kakao er (0,03g/100g). Emulgatorer og stabilisatorer Disse bruger vi for at gøre det muligt at piske og fryse isen, så der ikke dannes for store iskrystaller.
|